![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() Fornyelse og fornøjelse - Aborrekonkurrencen 2011.
Nr 1. Rene Svejstrup 1.063 gr. ------------- Nr 2. Jan Post 1.050 gr. ----------- Nr 3. Jørgen Skårup 904 gr.Vinderfisken blev fanget af Rene på en levnede skalle i lystbådehavnen ca. kl . 10. ![]() Jeg må rose Randers Sportsfiskerklub for et flot arrangement. Det var modigt, at modificere konkurrencen med så mange helt nye tiltag. Datoen er flyttet længere frem mod efteråret, hvor aborrefiskeriet er mere stabilt i Randers fjord. Det kunne så betyde, at der var større risiko for dårligt vejr og mindre deltagerantal. Men da der var både flot vejr og hele 102 deltagere, så må man konkludere, at lystfiskerne havde taget godt imod alt det “nye”. At der var lagt vægt på C&R har også stor betydning - ikke mindst for en god bestand af de store aborrer. Det er vigtigt at forstå, at hvis vi ikke gør noget for at værne om de store aborrer, så vil der uværgligt blive færre store præmiefisk.
Jeg var godt forberedt i år. Jeg havde været på vandet og tjekket aborrefiskeriet på de kendte pladser ugen før og havde en rimeligt overblik over hvor aborrerne var i stødet. Jeg havde brugt over 4 timer dagen før på at fange rejer på kysten og skaller i randers havn, så jeg var rimeligt godt bevæbnet. På dagen startede det - med de første små nap kl. ca 5.30. Her kom det første daglys snigende. Så er det med at være fuldt koncentreret i sit fiskeri, da de største aborrer ofte går til bidet først. Sådant var det for mig. Jeg bommede et par hug, som jeg mente måtte være “små” fisk, da det jo ikke kunne være mig, der gjorde noget galt.
Herefter fik jeg i hurtig rækkefølge en 4 - 5 store aborrer fra 700 - 900 gr. Alle fanget på levende skaller fisket under flåd. Herefter gik fiskeriet lidt i stå.
Jeg skiftede plads og begyndte at fiske med levende rejer. Efter at have fundet aborrerne, så havde jeg superfiskeri resten af dagen. Aborrerne var sindsygt vilde med rejer. Jeg har ALDRIG før fanget så mange aborrer på en tur. Spinnefiskerne i båd lagde sig sommetider i nærheden, når de kunne se at jeg havde fisk på, men forduftede ret hurtigt, ![]() En af de garvede lystfisker, som her Jonas, fiskede med spinnere ,som en gal, men mod forventning, så kunne han ikke snige sig ind på præmielisten. Han sagde dog med et smil -- “ Så fik jeg ikke ødelagt mit gennemsnit med kun fisk over 85 cm”. Han referede til 3 fine laks i år, som alle var over 85 cm ;-)
Christian Hjelesen var i år var forfremmet til kaptajn i en b�d med 2 andre - men han måtte også str�kke v�ben og konkludere at deres bidperiode fra 6 - 8 på kunstagn ikke rakte til en præmie.
Dagens flidspræmie skulle have gået til Mads Christiansen og Andreas Lerager, som fiskede fra hver sin flydering på åen. Vandet var faldende og strømmen var derfor meget stærk. Det betød, at de havde mere end svært ved at bare at holde positionen uden at benene syrede til. Desuden var der og en del skidt i vandet fra drivende grøde, som ikke gjorde fiskeriet lettere. Resultat 2011.
September 2011 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |